KUNST OG BYRUM I HELSINGØR
FORHISTORIE
Helsingør Kommune havde i begyndelsen af dette årtusinde satset stort for at skabe en ny fremtid for byen og havnen – i dyb respekt for den historie og de fortællinger, som fylder hver krog i den gamle fæstnings-, handels- og industriby. Styrken i dette kæmpe udviklingsprojekt skyldtes også, at visionen for kulturhavnen og byen blev delt med en række stærke partnere: Kronborg, Slots- og Kulturstyrelsen, Museet for Søfart og Fonden Real Dania.I 2010 blev først Kulturværftet indviet, herefter det nye havneområde og endelig i 2013 det nye søfartsmuseum.En af Helsingør Kommunes opgaver bestod i gennem byplanlægningen at understøtte en nytænkning af hele byens sammenhæng med havnen og skabe et samspil mellem Kronborgs verdensarv, havnens nye institutioner og den unikke middelalderby.Det internationalt anerkendte danske arkitektfirma Jan Gehl Architects blev sat til at udarbejde en byrumsplan, som blev fremlagt i 2011 med en række anbefalinger, som skulle være med til at nedbryde det historiske skel mellem det gamle industriområde ved havnen og middelalderbyen.Byrumsplanen kom bl.a. med anbefalinger om, hvordan man kunne skabe nye bevægelsesmønstre, som kunne etablere sammenhæng mellem by og havn til glæde for både byens borgere og mange besøgende fra nær og fjern.En af anbefalingerne lød, at der skal skabes interventioner for at markere, at noget er på vej, at byen kan ses fra nye vinkler. Prøv jer frem, lød det.Denne opfordring førte bl.a. til, at kommunens politikere satte kulturafdelingen til at udarbejde koncept for kunstneriske interventioner, som kunne understøtte udviklingen af byens rum og skabe oplevelser langs nye ruter – med afsæt i historien og de fortællinger, som er med til at danne Helsingørs identitet.Konceptet blev udviklet af kunstnerisk konsulent Elisabetta Saiu og kulturchef Jørgen Sprogøe Petersen i samarbejde med repræsentanter fra Helsingørs Billedkunstskole/Toldkammeret og KØS (museet for kunst i det offentlige rum).
​
​
Kunsten ud på gaden ud og møde folk hvor de er.
​
VORES VISION
​
KONCEPT
Konceptet lagde op til, at kunstnere skulle arbejde med Helsingør identitet og afdække de historiske lag. Der blev lagt op til at iværksætte KUNST OG BYRUM HELSINGØR som en flerårig indsats , som hvor kunstnere arbejdede med 3 ringe i byens udvikling:
Første ring er den gamle middelalderby, Sundtoldens by, Kronborgs og Hamlets by. Her er det byrummere i den historiske bykerne, som bliver kunstnernes staffeli
Anden ring er industriens og søfartens by, som for en stor del har ligger som en ring udenom den gamle by, ud mod havnen, ikke mindst værftet og bryggeriet
Tredje ring et den nye by, de store boligomåder som omkranser det gamle Helsingør
Det blev prioriteret at invitere internationalt anerkendte street art kunstnere med erfaring i at arbejde stedspecifikt med byens flader og rum til at løse på forhånd udarbejdede temaer. Deres kunstneriske udtryk skulle matche temaet og den periode, værket arbejder med. Det betyder for eksempel, at det er i den tredje rings fokus på nutid og fremtid, at fantasien er sluppet løs bl.a. i Vapnagårds tunneller, mens et værk som ”Værftet” er skabt med et stramt socialrealistisk udtryk, som relaterer sig til industrialismen.
​
Lokal involvering, samarbejde og samspil
En væsentlig opgave for kunstnerne var også at gå i dialog med byen, dens borgere og institutioner. Selve værkernes tilblivelsesproces er en del af værket – alt foregår åbent og alle kan følge med i, hvordan stedets ånd fanges af kunstnerne. Den store fiskeskulptur blev skabt i et samarbejde mellem de japanske kunstnere og en stor gruppe lokale frivillige. De to fotoprojekter ”Himlen over byen” og ”Drømme i Vapnagård” er blevet til i et tæt samspil med lokale borgere.
Som en særlig dimension i processen omkring værkernes tilblivelse er der etableret platforme, hvor de internationale kunstnerne kunne inspirere et lokalt og nationalt kunstnerisk miljø gennem workshops og samarbejdsprojekter.
Værkerne er også blevet til i samspil med de kulturelle aktiviteter, som også udfolder sig i Helsingørs byrum, iværksat af bl.a. Toldkammeret, Kulturværftet, HamletScenen og ikke mindst Helsingør Teaters gadeteaterfestival Passage.
Helsingør har en perlerække af institutioner, som fortæller vigtige og spændende historier om byen og landet, og KUNST OG BYRUM kunne være med til at projicere museernes fortællinger ud i byens rum. Kunstnernes værker er derfor skabt i et samarbejde med Domkirken og Sct. Mariæ Kirke, Bymuseet, Skibsklarerergården, Værftsmuseet, Museet for Søfart, Øresundsakvariet, Helsingørs Kommunes biblioteker og Danmarks Tekniske Museum.
​
Værkerne, som er blevet skabt i de store boligområder, er blevet til i et tæt samarbejde med bl.a. bestyrelsen for Vapnagård, boligselskabet Boliggården og biblioteksafdelingen i Abildvænget.
Projektet byggede også på street art kunstens midlertidighed, men et stort lokalt engagement har betydet, at der er blevet arbejdet for at forlænge kunstværkernes levetid, heriblandt murmalerierne ”Livet i Øresund” og ”Helsingørs søfartshistorie”
Samtidig med udviklingen af KUNST og BYRUM er der vokset et behov for at skabe en stærkere og sammenhængende formidling af byens mange attraktioner og oplevelser. Det sker bl.a. via ”Oplev Helsingør” på kommunens hjemmeside og igennem projektet ”Kulturpromenaden”, hvor borgere og besøgende inviteres på en rute igennem byen og havnen, som fører forbi en stor del af byens mange nutidige og historiske kunstværker.
​
​
ORGANISATION
Projekter blev indledningsvis skabt som en del af Helsingør Kommunes arbejde med byrumsudvikling, og blev herefter forankret under kommunens Kultur og Turisme-udvalg. Projektet er administrativt en del af kulturafdelingen i Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab. Koordineringen internt i kommunen er bl.a. sket via tværgående byrumsgruppe, hvori indgår repræsentanter for Center for By, Land og Vand.
Beslutninger om koncept og den tematiske tilgang er politisk forankrede, men projektet er herudover tildelt en stor del autonomi, og det har igennem hele forløbet været den kunstneriske konsulent Elisabetta Saiu’s ansvar at finde frem til kunstnerne og styre samarbejdsprocesserne, herunder workshop-forløb og samarbejdet med institutioner og andre samarbejdspartnere.
Finansieringen er primært sket via Helsingør Kommunes kultur- og byrumspuljer.